Vi ses… Farmor…

For nyligt døde min farmor. Hun blev 88 år. Næsten 89. Hun havde fødselsdag d. 20. april.

Min farmor har været en stor del af mit liv.
Det var hende, der lavede de bedste pandekager. Og helt sikkert også de fleste af alle dem jeg har spist mig igennem.
Det var hende, der passede mig, når mine forældre var på forretningsrejser.
Det var, nogen gange, hende der tog med til skolefester.
Det var hende der vågnede op sammen med mig, den dag jeg blev storesøster.
Og selvom de boede på Sjælland, og vi på Fyn, var det ingen hindring for at komme til barnebarnets (mig) fødselsdag på en ganske almindelig hverdagsaften.

Og det var hende, der lærte mig at strikke i tidernes morgen. I dag er jeg hende dybt taknemmelig.

Billedet her er fra omkring 1990 vil jeg skyde på. Jeg er super koncentreret om den nye verden min farmor havde introduceret mig til.
Dog skal det siges, at der gik 18 år, før jeg for alvor strikkede andet end halstørklæder til bamser, eller små dyr til mine kusiner.
Men ansigtsudtrykket er det samme, når jeg skal koncentrere mig helt vildt.

Men forleden strikkede jeg det absolut sværeste jeg har prøvet. Rent teknisk var det ikke svært overhovedet. Det var rent “basic learning”, da det egentlig er en firkant på 9 x 9 cm.

Blomst til farmors kiste.

Alligevel tog det mig cirka to timer at strikke den firkant. Og lad mig bare sige det således. Den er vandet på forhånd. Jeg har “snydt” lidt. de hvide dimser og den grønne stilk er piberensere. Men det røde er strikket. Den skal lægges på farmors kiste når hun nu snart skal bisættes.

Vi ses, Farmor… Du er allerede savnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *