Nyt i sommeren

Ja ja… sommerferien er ved at gå på hæld… både ungerne og jeg skal starte på mandag… og jeg glæder mig faktisk… efter ca. 5 ugers sommerferie til ungerne trænger de til udfordringer. Og den lille får den bedste udfordring. Den hedder nemlig 0. B fra på mandag. Imens hedder den 3. A for den store og 3. Semester til mig…

Men sommerferien er selvfølgelig også gået med håndarbejde. Manden ønskede nye grydelapper og det skulle han få… endda selv bestemt farverne.

Mørkeblå og hvid… AGF farver… helt almindelige stangmasker og helt almindeligt frem og tilbage… nemmere blev det ikke.. men manden er glad… Dét er det vigtigste. 😍

Imens drømmer jeg om videre projekter og håbet om at efteråret viser sig fra sin smukkeste side. Og jeg har en hel masse tid til at strikke alle de projekter jeg gerne vil.

Fortsat god sommer. 🌞

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *