Kategoriarkiv: HAMA

Nyt navn… :D

Jeg har, som tidligere nævnt, fået en mindre operation i min hånd… Det har sat en stopper for strikkeriet… i hvert fald for en stund.

Jeg har lige opdaget at jeg kan på de små pinde igen…

MEN!… jeg har altid ønsket mig navn på min hoveddør… og en ny lampe…
Det kom der dette ud af…

 

Lampen er en Scorpius fra Nordlux.
Skiltet er af fri fantasi. Det fylder ca, 3 plader.
Bogstaverne dog fundet på pinterest.com

Nu har vi også kun boet her i 10 år…

Danmarkskortet…

For nogle uger siden blev jeg opereret i højre hånd for en springfinger. Det har sat en grænse for strik og hækling.
Derimod er genoptræning med perler en super god ting. Det træner finmotorikken.

Her har jeg lavet danmarkkortet i HAMA midi perler.
Billedet måler cirka 50 x 70 cm, eller 13.524 perler.

Der er tre røde hjerter på (som er lidt svære at se på billedet her).
De repræsenterer Århus, Køge og Tommerup.
Århus, for der er min mand født
Køge, for der er jeg født.
Tommerup, for der har vi vores fælles liv nu.

Billedet er lavet ud fra et billede fundet på google, og konverteret til HAMA billede, ved hjælp af app’en Bead Studio.
Samlet tidsforbrug cirka 10 timer.