Kategoriarkiv: Tak

Vi ses… Farmor…

For nyligt døde min farmor. Hun blev 88 år. Næsten 89. Hun havde fødselsdag d. 20. april.

Min farmor har været en stor del af mit liv.
Det var hende, der lavede de bedste pandekager. Og helt sikkert også de fleste af alle dem jeg har spist mig igennem.
Det var hende, der passede mig, når mine forældre var på forretningsrejser.
Det var, nogen gange, hende der tog med til skolefester.
Det var hende der vågnede op sammen med mig, den dag jeg blev storesøster.
Og selvom de boede på Sjælland, og vi på Fyn, var det ingen hindring for at komme til barnebarnets (mig) fødselsdag på en ganske almindelig hverdagsaften.

Og det var hende, der lærte mig at strikke i tidernes morgen. I dag er jeg hende dybt taknemmelig.

Billedet her er fra omkring 1990 vil jeg skyde på. Jeg er super koncentreret om den nye verden min farmor havde introduceret mig til.
Dog skal det siges, at der gik 18 år, før jeg for alvor strikkede andet end halstørklæder til bamser, eller små dyr til mine kusiner.
Men ansigtsudtrykket er det samme, når jeg skal koncentrere mig helt vildt.

Men forleden strikkede jeg det absolut sværeste jeg har prøvet. Rent teknisk var det ikke svært overhovedet. Det var rent “basic learning”, da det egentlig er en firkant på 9 x 9 cm.

Blomst til farmors kiste.

Alligevel tog det mig cirka to timer at strikke den firkant. Og lad mig bare sige det således. Den er vandet på forhånd. Jeg har “snydt” lidt. de hvide dimser og den grønne stilk er piberensere. Men det røde er strikket. Den skal lægges på farmors kiste når hun nu snart skal bisættes.

Vi ses, Farmor… Du er allerede savnet.

GOOOOODT nytår….

2016 er på vej i skraldespanden… Men hvilket år…

Billedresultat for godt nytår 2017

Det vil blive husket for, at året startede med at jeg var arbejdsløs… Uden nogen form for indtægt andet end dagpenge… Udsigten til at være arbejdsløs er ikke lige det der var det sjoveste i mit liv. Rådighedsmøder på HK, redegørelse for hvor jeg nærmest befandt mig hvert minut af arbejdsdagen og skrive to ansøgninger om ugen, kan være med til at stresse de fleste.

Heldigvis blev jeg genansat i mit gamle job, dog kun på 20 timer om ugen. Fordi jeg havde besluttet mig for at udnytte at jeg egentlig ikke har en videregående uddannelse. Kun erhvervsuddannelse. Jeg måtte sande, at ryggen ikke kan holde til at være fuldtidsbeskæftiget i et byggemarked, som egentlig er min uddannelse.

Så 2016 blev året, hvor jeg endelig fik mig taget sammen. Søgt ind på videregående uddannelse, og den gammel drøm (jeps gammel fordi jeg altid har drømt om det), så søgte jeg ind på Markedsføringsøkonom på Erhvervsakadamiet Lillebælt i Odense. Den bedste beslutning nogensinde.

Jeg elsker at være igang i skolen. Jeg elsker livet omkring mit studie. Jeg elsker at jeg nu bliver klogere. og faktisk kan finde ud af det…

2017 bliver også et år som kommer i hukommelsen…
Mit mindste barn skal starte i skole til august. Det bliver den største omvæltning.

Billedresultat for godt nytår 2017

Derudover bliver det året, hvor jeg har lovet min datter at stoppe med at ryge. Lige nu har jeg røget i mere end halvdelen af mit liv… og skal stoppe i 2017. Jeg har lovet hende, at hvis jeg ikke ryger inden juleaften 2017, får begge børn en ekstra stor julegave… Så mon ikke hun faktisk helst vil have en mor der ikke ryger? Det tror jeg.

Og 2017 bliver også året, hvor jeg rent personligt, håber at kunne blive en lille smile selvstændig. Altså forretningsmæssigt. I starten af året skal jeg indgå aftale med en bekendt, om at strikke og hækle ting til hendes shop. Det bliver spændende, og det bliver lærerigt… og ikke mindst… Sjovt!

Jeg vinker pænt farvel til 2016… og glæder mig helt vildt til 2017.

Vi ses!