Om MiE

Strikkekunsten har jeg oprindeligt lært af min farmor i 6-7 års alderen. Mit aller første strikketøj var lyserødt og endte med at ligne et vandtårn. Altså det blev bredere og bredere undervej. Siden er min teknik gevaldigt afpudset og min perfektionisme noget højere.

Min farmor strikkede særligt nisser til den store guldmedalje og hver jul blev de hevet frem og sat op. Nisser overalt. Et umiddelbart bud er at der, i hendes stue, var omkring 200 nisser hvert år. På den ene eller anden måde.

Jeg er under uddannelse som bachelor i HA-erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet (SDU).
Som uddannet markedsførings økonom ville hovedet bare lige lidt mere læsning og startede på den måde på SDU’s meritordning. Derudover er jeg også uddannet salgsassistent med byggemarked i profil i 2006.

Jeg er opvokset i en familie, hvor bedsteforældrene på den ene side, var tømrermester og hjemmegående. Altid gang i et eller andet kreativt og gøre noget med egne hænder.

Privat er jeg gift, har to børn fra henholdsvis 2008 og 2011 og en labrador fra 2017. Vi bor i et rækkehus på 98 kvadratmeter og det lille garnlager luner. Jeg har dog en hel venteliste, der bare venter på at blive strikket, men hver ting til sin tid, og næsten altid flere ting ad gangen.